Tversted House
sted : Tversted, Nordjylland, Danmark
opført : 2024
type : privat bolig
grundareal : 1174 m2
bruttoetageareal : 212 m2
konstruktion : tømmer
arkitekt : nikolova/aarsø
energi og indeklima : Kristoffer Negendahl
entreprenør : KeKa Byg
fotos : Vindunor A/S, Adam Mørk, n/a, Keka Byg, SE
Et hus bygget af biobaserede materialer og med et fundament uden beton eller armering.
Dette toetagers enfamiliehus er en unik bygning designet specifikt til sin placering. Huset er bygget af rene, minimalt forarbejdede, lejlighedsvist mineralske og fortrinsvist biobaserede materialer med lange levetider. Facaden er beklædt med overflade-forkullet træ og vinduesrammerne er bygget af eg. Gulvbelægningen er af kalksten, ler og egeplanker mens vægge og lofter er oppudset i flere farvenuancer af ler. Hovedkonstruktionen er af tømmer: søjler, bjælker og træskelletter der understøttes af stribefundamenter opbygget i blokke af opskummet, genanvendt glas. Huset inkorporerer naturlig ventilation til passiv køling samt passiv solvarme. Alt dette i en sammenhæng sparer på energiforbruget i brugs- og byggefasen og under vedligehold.
Byggegrunden er beliggende på gammel havbund bestående af blød ler, dækket af sand. Normalt vil et stabilt fundament, under disse omstændigheder, skulle benytte betragtelige mængder beton og stålarmering. Vores løsning er dog et stribefundament bestående af 100% genanvendt, opskummet glas. En sådan metode er bredt anvendelig i europæisk byggeri og reducerer omkostninger, arbejdstid og klima-aftryk betragteligt. Denne type fundament installeres nemt uden behov for tunge maskiner. For huset her med et planareal på ca. 150m² blev fundament og terrændæk færdiggjort af 3 mand på mindre end en uge.
Både fundament og terrændæk består udelukkende af blokke af opskummet glas. Blokkene har en relativt høj styrke i kompression (trykstyrke), som er tilstrækkelig til at fordele og nedføre lasterne fra overbygningen til jorden. Materialet har tilmed en lav varmeledningsevne, og disse 2 egenskaber i kombination lader det fungere både som byggeblok og isolering i ét materiale. Opskummet glas har en massefylde på omtrent 130kg/m3, og den bortgravne jord (sand) erstattes derfor af et lettere materiale, således at den lastbærende jord under hele konstruktionen kun tilføres en mindre ekstra last sammenlignet med før. Det genanvendte glas, som er opskummet, er vand-, ild- og radonsikkert. Det kan alene erstatte beton, stålarmering, isolering, kapillarbrydende lag og diverse andre membraner. En Fundaments bjælke i limtræ fordeler effektivt lasterne fra den ovenliggende konstruktion, idet overfladerne på alle møder, træ-til-glasblok og blok-til-blok, holdes jævne og tætte. Den ovenliggende tømmerkonstruktion er forankret til fundaments bjælken men ikke til glasblokkene, så verifikation mod at den samlede konstruktion glider, tipper eller løfter sig er foretaget grundigt på baggrund af bygningens egenvægt, form, og friktionen mellem limtræsbjælker og glasblokke. Vindlaster er blevet simuleret indtil en effekt svarende til en 100-års storm.
Bygger man med fundamenter af genanvendt, opskummet glas og en primært biobaseret hovedkonstruktion og arkitektur kan man reducere den indlejrede drivhusgasudledning fra byggeriet betragteligt sammenlignet med mere konventionelle byggerier. Bygningens totale emissioner er beregnet efter danske LCA-normer til 335 kgCO2e/m² for faserne A1-A5, B4, B6, C3-C4, De indlejrede drivhusgasser (A1-A5, B4, C3-C4) bidrager med 200 kgCO2e/m², hvoraf 104 kgCO2e/m² stammer fra konstruktionerne. En relativt høj andel, 135 kgCO2e/m² tilskrives energiforbruget i bygningens levetid (B6 for 50 år), hvilket skyldes den delvist naturlige ventilations-strategi uden varmegenvinding.
Huset som byggesystem er skalerbart til bygningskonstruktioner i størrelsen 1-5 etager, afhængigt af jordforhold, bygningens anvendelse og de resulterende nyttelaster der skal nedføres gennem fundamenterne. For højere bygninger med relativt større facadearealer, der udsættes for større vindlast, kan et passende forankringssystem introduceres til at stabilisere bygningen yderligere alt efter de specifikke krav og stedlige forhold.