Niseko Villa

sted : Hokkaido, Japan

opført : 2017

type : privat bolig

arkitekt : Kengo Kuma and Associates

konstruktion : LVL, tømmer, armeret beton, stål

Villaen er beliggende midt på en relativt stejl bakke i den østlige del af landsbyen Yamada. Mange støttekonstruktioner blev benyttet til at stabilisere bakken under udgravning til fundamentet. Fundamentets udformning blev ligeledes bestemt under hensyntagen til det skrånende underlags stabilitet i bygningens nærhed. Et betydeligt jordtryk er konstant til stede mod bygningens kælder.

Hovedkonstruktionen består primært af armeret beton der danner et system af strukturelle vægge. Stål-søjler og bjælker er brugt hvor det er nødvendigt at opnå et langt spænd over åbninger og som understøttelse for halvtaget over indgangspartiet.

Hovedparten af tagkonstruktionen af konstrueret af LVL-bjælker eller -spær, der spænder mellem betonvæggene og diverse stål-elementer. Samlingerne mellem tømmer og stål er omhyggeligt udarbejdet. Spærene er for det meste forbundet med stålkonstruktionen ved hjælp af vinkelbeslag, der udkrager fra flade stål-bjælker. Dermed kan alt stål skjules bag tømmer-konstruktionen.