Montrose

sted : London, England

opført : 2014

type : privat bolig

bruttoetageareal : 240m2

konstruktion : murværk , stål

arkitekt : Luigi Montefusco, LBMV Architects

entreprenør : PBS Contracts

Victorianske rækkehuse i London har ofte en bag-gavl der er tilbagetrukket fra resten af huset hvilket danner et smalt gårdrum i forlængelse af haven. Mange husejere ønsker at udvide deres brugbare areal ved at fylde dette rum ud med en tilbygning. Det kræver som regel en stålkonstruktion, der kan bære de eksisterende ydervægge, så man opnår et åbent rum uden søjler og et stort glasparti ud mod baghaven. Dette var netop tilfældet med huset her.

På trods af sit meget enkle koncept er denne type ombygning ofte vanskelig at foretage på en elegant måde. Den brede åbning af gavlen kan medføre at bjælker og søjler bliver dimensioneret meget store, hvilket kan blive synligt i vægge og lofter. Da gavlen fjernes fuldstændigt, skal stål-konstruktionen også fungere stabiliserende for bygningen og modvirke vandrette kræfter, som f.eks. vind.

For huset på Montrose Avenue brugte vi mange timer sammen med arkitekten på at detaljere stål-elementerne og deres samlinger, således de blev en integreret del af interiørets finish. Resultatet er et køkken-alrum med rene linjer og et meget enkelt udtryk.